Huskeliste til pårørende
En række ting der skal huskes…
Ved dødsfald er der en række opgaver, som de pårørende oftest skal tage sig af. Vi har hos Sørup Begravelser derfor udarbejdet en huskeliste til brug ved dødsfald. Huskelisten er ment som et redskab, der skal gøre det mere overskueligt for dig som pårørende, når du skal gennemgå de ting, som er vigtige at huske på.
Opsigelse af abonnementer
Første punkt på vores huskeliste ved dødsfald er at afmelde den afdødes abonnementer hos diverse udbydere, herunder:
- Avis
- Telefon
- Licens
- Kabel-tv
- Streamingtjenester
- Kontokort
- Leje af tv, computer og hvidevarer
- Afbetalingsordninger
- Bogklubber m.m.
Praktiske gøremål
Besked til hjemmeplejen, returnering af hjælpemidler, tømning af køleskab & fryser, vande blomster, opvarmning af boligen, snerydning, medicin retur til apoteket, sørge for pasning af kæledyr, jagttegn/våben (kontakt eventuel politiet ved tvivl),profiler på sociale medier overflyttes til mindeside eller deaktiveres.
Bankkonto
Få en aftale med banken – alle bankkonti lukkes i det øjeblik, banken får oplysning om dødsfaldet – også “dankortet” og diverse fælleskonti. Vær opmærksom på PBS, og få en samtale med banken om, hvad der skal betales og stoppes.
Bolig
Opsigelsen af lejekontrakt – boligforening, privatlejemål, ældrebolig m.m.
Forsikringer
Afmeld afdødes forsikringer. Dette kunne være bil- og husstandsforsikring m.fl.
Kontingenter
Var den afdøde medlem af kontingenter, husk også at afmelde disse. Det kunne være fagforening, pensionskasse, medlemskaber af klubber og foreninger.
Offentlige myndigheder
Tilskud, ydelser og pensionsudbetalinger. Disse udbetalinger standser automatisk, men ikke før de enkelte myndigheder, via døds-anmeldelsen, får kendskab til dødsfaldet.
I nogle tilfælde kan dette betyde, at der udbetales penge, som der ikke er berettigede. Man bør derfor være opmærksom på, at nogle af disse udbetalinger måske skal tilbagebetales.
SKAT
Forskudsregistrering reguleres det følgende år, men det er tilrådeligt at forhøre sig hos SKAT. På den måde undgås tilbagebetalinger og det vil være en økonomisk fordel.
Få vores huskeliste ved et dødsfald
Har du nogle spørgsmål om vores huskeliste, eller har du brug for hjælp til de praktiske gøremål? Så er du meget velkommen til at kontakte os.
Vi hjælper hvor vi kan!
Vores forretninger ligger i Kgs. Lyngby og Ordrup, men uanset hvor fra, i Nordsjælland eller Storkøbenhavn, er du velkommen til at kontakte os og høre mere om dine muligheder.
Vi har særligt et godt lokalkendskab til Lyngby, Sorgenfri, Lundtofte, Gladsaxe, Herlev, Virum, Holte, Sorgenfri, Taarbæk, Ordrup, Skovshoved, Charlottenlund, Hellerup, Gentofte og de omkringliggende områder.
Men vi kan selvfølgelig hjælpe hvor som helst.
Kontakt os
Hos Sørup Begravelser vil vi gøre vores bedste for at hjælpe og guide dig igennem.
Familieejet siden 1933
Som en af Danmarks mest erfarne bedemænd, drives vi i dag af tredje generation.
Omsorgsfuld afsked
Når livet slutter, støtter vi de pårørende med nærvær, respekt og forståelse.
Urner og kister
Vi tilbyder et varieret sortiment i mange prisklasser, former og designs.
Træer for livet
For hver solgt kiste planter vi et nyt træ i de danske folkeskove.