Vores opgaver
Som pårørende kan det være uoverskueligt at løfte de opgaver, der kan følge med et dødsfald. Hos Sørup Begravelser er det vores vigtigste opgave at hjælpe i det omfang, familien ønsker det. Dette aftaler vi under samtalen enten i vores forretning eller hjemme hos de pårørende.
Vi tilbyder hjælp med at udfylde dødsanmeldelsen og div. offentlige papirer, aflevering her af til myndighederne samt fastlæggelse af mindehøjtidelighed med eller uden præst. I sørger selv for at fortælle præsten om afdøde og selve højtidelighedens forløb, vi sørger gerne for at skabe kontakten.
Afhentning og iklædning af afdøde, rustvognskørsel til og fra kirke eller kapel, assistance ved afskedsceremonien samt transport af urne og blomster til kirkegården, er naturligvis også en del af vores opgaver og tilbud.
Vi kan også være behjælpelige med bestilling af kistepynt, kranse og båredekorationer, stenhugger, musik, dødsannoncer etc.
Skal du ansøge om begravelseshjælp fra Udbetaling Danmark, Sygesikring Danmark eller eventuelle private begravelseskasser, kan vi også være behjælpelige med dette